Midtvejsvalget: Rå data
Guan og jeg snakkede i vores podcast fra i går om tendenser i meningsmålingerne forud for midtvejsvalget i november, men som det må stå klart for vores lyttere, var vi kommet på slap line uden en internetforbindelse til at verificere vores udsagn. Det må der rettes op på med en oversigt over stillingen lige i øjeblikket. Udgangspunktet for dette indlæg er Slate Magazines Election Scorecard.
Repræsentanternes Hus:
Huset har 435 medlemmer, som er fordelt proportionalt efter de halvtreds amerikanske staters størrelse, og der er valg til Huset hvert andet år -- det vil altså sige, at alle 435 repræsentanter står over for vælgerne i hvert lige år. Inden valget har Republikanerne flertal i Huset med 231 sæder mod Demokraternes 201 (derudover er der ét uafhængigt medlem og to tomme sæder).
Meningsmålinger giver intet klart billede af stillingen i de enkelte valgkampe -- for mange distrikter findes der faktisk ingen (offentlige) målinger, fordi valgkredsene er relavtivt små. Det betyder, at det er næsten umuligt at få et klart overblik. Derfor tager Slate udgangspunkt i en "generic ballot" (generel stemmeseddel), som spørger potentielle vælgere, om de vil stemme på en demokratisk eller en republikansk kandidat ved valget i november.
I hele 2006 har Demokraterne væres foran med mellem 7 og 15 procentpoint i disse målinger (15 %-point i øjeblikket), hvilket tyder på en klar valgsejr til partiet. Med alle sæder i spil, er dette gode nyheder for Demokraterne. Men det tager ikke hensyn til, at nuværende undersøgelser spørger alle "potentielle vælgere", hvilket ofte giver en uforholdsmæssig fordel til Demokraterne. Ved tidligere valg har partiet væres foran i "potentielle vælgere"-meningsmålingerne, men tabt ved valget.
Så er 15 procentpoint i en proxy-undersøgelse nok til at vende de 15-16 sæder, der skal til for at overtage flertallet i Huset? Dét er et statistisk spørgmål uden noget entydigt svar. Charles Franklin, som er én af mændene bag Slates Scorecard skriver om dette på sin egen blog. Hans bedste bud er, at Demokraterne ved valget vil få 53% af stemmerne mod republikanernes 47% (fejlmargin: +/-3.3%).
Da valget finder sted i enkeltmandskredse og ikke som proportionalvalg over hele USA, må Publius forudsige fuldstændigt dødt løb.
Senatet:
Senatet består af 100 medlemmer, to fra hver amerikansk stat, og medlemmer af Senatet vælges i perioder på 6 år. Da perioderne er forskudte er der omkring 33 senatorer til valg hvert andet år. Og antallet af sæder, der er i spil i 2006 er netop også 33. I øjeblikket har Republikanerne 55 sæder, mens Demokraterne har 45.
Senatvalgkampe finder sted på en større skala end valg til Huset, og der er derfor ret gode meningsmålinger til rådighed.
I kun syv ud af 33 valgkampe lader der til at være problemer for den siddende senator, og for at sikre en rigtig valgsejr til Demokraterne skal partiets kandidater vinde mindst seks af disse kampløb -- fordi den republikanske vicepræsident, Dick Cheney, har den afgørende stemme ved stemmelighed, 50-50, i Senatet. Som grafikken hos Slate viser (se ovenfor), peger stillingen i øjeblikket på 50-46 i republikanernes favør, mens 4 kampe er for tætte til at vise noget sikkert. Det er altså op ad bakke for Demokraterne, men der næppe er tvivl om, at Demokraterne kommer til at vinde sæder til november.
Guverører:
Hver amerikansk stats udøvende gren er ledet af en guvernør, og der er også i november valg hertil i 36 stater. I øjeblikket besiddes disse poster af 22 republikanere og 14 demokrater. Jeg vil ikke detaljere denne valgkamp, men blot (igen, igen) henvise til Slate, som også her indsamler meningsmålingsdata.