Guvernørvalg

Bloggen Amerikansk Politik har til aften gjort det, jeg var for doven til at gøre forleden, da jeg skrev om Huset og Senatet: Værsgo, en opsummering af stillingen op mod guvernørvalgene næste tirsdag.

Election Party i København?

Publius-teamet har mærkeligt nok ikke modtaget guldrandede invitationer til eksklusive election parties den 7. november. Vi har valgt at betragte dette som en overseelse og ville høre om andre politiske junkies har bedre viden på området end os?

Stillingen 10 dage inden valget

Med under to uger tilbage til midvejsvalget synes løbet at blive tættere og tættere. Den danske blogosfære om amerikansk politik har længe fulgt valgkampen tæt med løbende meningsmålinger, men jeg ville gerne skære lidt til benet, så alle Publius' læsere i hvert fald ved, hvordan situationen ser ud. (Jeg har tidligere skrevet en masse baggrund omkring valget, så det vil jeg ikke gentage. Er du ny til amerikanske Kongres-valg, kan du starte her.)

Senatet:
Et magtskifte i dette kammer kræver, at Demokraterne vinder 7 sæder, og med udgangspunkt i de nyeste meningsmålinger betyder det, at partiet skal vinde tre ud af disse fire distrikter:

Missouri: Jim Talent (R) (46,8%) - Claire McCaskill (D) (45,6%)

New Jersey: Bob Menendez (D) (44%) - Thomas Kean (R) (40,6%)

Tennessee: Bob Corker (R) (47,2%) - Harold Ford (D) (45,8%)

Virginia: George Allen (R) (47,8%) - James Webb (D) (46,2%)

Tallene i parentes er gennemsnit af de fem seneste meningsmålinger i distrikterne fra Slate.com, men -- måske med undtagelse af New Jersey-distriktet -- betyder det ikke særligt meget, fordi tallene er inden for målingernes fejlmargin. Der er altså tale om næsten dødt løb.

(Slate må karakteriseres som en demokratisk publikation, hvilket kommer til udtryk i deres artikler -- men i forhold til rå data skulle det ikke betyder nogen indbygget bias. CQPolitics er et alternativ.)

Repræsentanternes hus:
Som jeg også diskuterede første gang, jeg skitsere valgkampens stilling, er det meget sværere at få et klart billede over magtkampen i Huset: Der er mange flere valgkampe, mange flere (mindre) meningsmålinger og meget mere rum til uklarhed.

Det er dog tydeligt, at det også er meget lige her til trods for generel lede ved især det Republikanske parti i den amerikanske befolkning (som Garby skrev forleden). CQPolitics har læst sig gennem meningsmålingerne og giver Demokraterne 210 sæder og Republikanerne 207 sæder, mens 18 sæder er så tætte, at der ikke er nogen klar favorit. Altså endnu et dødt løb.

Udfordring: Hvilken amerikansk politiker indrømmer først et alkoholmisbrug?

Vi har ikke koncentreret os særligt meget om de skandaler, der i øjeblikket omgiver det republikanske parti -- det er en opgave, som de daglige danske blogs om amerikansk politik gør ganske udemærket. Her vil jeg dog skyde et lidt useriøst indlæg ind...

Én trend, som er værd at holde øje med er, at mange skandaleramte kongresmedlemmer på det seneste har skudt skylden på enten flasken eller på pillerne, når de skulle forsvare eller undskylde deres handlinger. Bob Ney (R-OH) skrev sig eksempelvis ind på et afvænningscenter, da hans involvering med Jack Abramoff blev tændt i lys lue. (Han har endda valgt at bevare sit sæde i Kongressen indtil januar, selvom han har indrømmet sine misgerninger -- angiveligt som følge af pengeproblemer.)

Den meget omtalte Mark Foley (R-FL) havde ifølge eget udsagn også et alkoholproblem, som ledte ham i armene på 16-årige drenge. Det er endda kommet frem, at præsten, Anthony Mercieca, der er i løbet af tredserne misbrugte Foley (eller i hvert fald havde usømmelig omgang med den unge Mark) også havde problemer med både alkohol- og pillemisbrug.

Lad os ikke dvæle ved, om repræsentanternes handlinger kan forsvares, hvis man bare blander liberalt med en god mængde whiskey, for det er vist kun skyldnerne selv, der tror på den. Til gengæld kan er det et glimrende oplæg til Publius-Udfordringen 2006, hvor spørgsmålet denne gang er: Hvilken amerikansk national politiker indrømmer først i den kommende tid enten et stof- eller et alkoholmisbrug?

Med på vejen kan I få denne skribents to bedste bud:

a) Conrad Burns (R-MT) er i øjeblikket under undersøgelse af de føderale myndigheder, og han tilhører da også listen over Kongressens mest korrupte medlemmer, men han er samtidig under stort pres i sin kamp om genvalg som senator fra Montana. Det er ikke hans problemer med loven, men i stedet Burns' nylige udtalelser om Irak-krigen, der gør ham til mit bedste bud:

"He (Jon Tester, som er Burns' demokratiske modstander) wants everyone to know our plan. That's not smart," Burns said.

"He said our president (doesn't) have a plan. I think he's got one, but he's not going to tell everybody in the world," Burns added. "If you want to go out and spar for a fight, are you going to tell your enemy what your plan is? I don't think so."

Burns later said: "There is a plan. We're not going to tell you, Jon."

Skal Burns levnes en chance for genvalg, må præsident Bush (der jo selv er erklæres alkoholiker) nok løfte sløret for planen, inden 7. november.

b) Curt Weldon (R-PA) er måske en mere åbenlys kandidat. Hans sager efterforskes også i øjeblikket af myndighederne, som mener, at han indirekte har byttet kongrestjenester for penge gennem sin datter, Karen Weldon, der er lobbyist i Washington, og som alene har udført lobbyvirksomhed overfor sin far. Weldons forsvar ligner meget den republikanske forvarsmekanisme, som har været brugt ofte for nyligt: "Er det ikke sært, at FBI netop vælger at efterforske dette nu, lige før valget? Oktober Suprise!"

Er der nogen, der har bedre bud?
(Ted Kennedy & George W. Bush tæller ikke, da jeg vurderer, at de til dels har indrømmet deres problemer. Dick Cheney derimod er fair game. Det er ikke nogen eksakt videnskab... Alkoholens forhold til politik er i øvrigt intet nyt, tag eksempelvis et kig på denne liste fra 2000.)

Arlen Specter og den forfatningsstridige lov

Dahlia Lithwick og Richard Schragger har en interessant artikel i Slate om hvorfor Kongressen bliver ved med at vedtage forfatningsstridige love. Disse love bliver så efterfølgende forkastet af domstolene, der er bedre i stand til at modstå vælgernes pres. Dette praktiske arrangement forhindrer ikke folk som Arlen Specter i at anklage domstolene for “judicial activism.”

Den konkrete sag er et lovforslag der lovliggører retsstager for de tilbeholdte i Guantanamo. Mange senatorer stemte for lovforslaget selvom de havde udtrykt tvivl om hvorvidt den var lovlig. Før en vigtig afstemning om et ændringsforslag, der ville have forhindret domstolene i at vurdere lovligheden af disse retssager, sagde Arlen Specter:

I'm not going to support a bill that's blatantly unconstitutional ... that suspends a right that goes back to [the Magna Carta in] 1215. I'd be willing, in the interest of party loyalty, to turn the clock back 500 years, but 800 years goes too far.

Fantastisk.

Magna Carta er et centralt dokument i den angelsaksiske frihedstradition og blev givet af Kong John, ham fra Robin Hood-historierne, til de engelske baroner ved Runnymede i 1215. Den fastslog bl.a. at frie mænd har ret til habeas corpus-skrivelsen, der sikrer at en frihedsberøvelse kan prøves ved domstolene.

Princippet om at domstolene kan nægte at håndhæve en lov der er i strid med forfatningen blev første gang tydeligt formuleret af den tredje retspræsident, John Marshall, i sagen Marbury v. Madison fra 1803. Her slog han fast at “a law repugnant to the constitution is void” (i dette tilfælde en bestemmelse i retsplejeloven fra 1789).