Archive of November 2006
Hillary Clinton bliver i senatet
"Har hun mon opgivet sine præsidentielle ambitioner", tænker den amerikansk-politiske junkie, men nej, det er blot TV2, der vil fortælle os, at Rodham Clinton har sikret sig genvalg. Skulle jeg have valgt en forsidetitel, havde jeg måske foretrukket noget i retning af "Magtskifte i Washington". 09:27 PM
Rumsfeld går af
Forleden gjorde forsvarsministeren et fantastisk job, nu er han færdig som minister. Det er i hvert fald hvad ABC News kan rapportere. Præsident Bush's folk har lige siden Republikanernes valgnederlag stod klart i går aftes omtalt en pressekonference, som finder sted om fem minutter. Her vil præsidenten ikke bare kommentere valget, men også komme med en "stor annoncering". Denne annoncering skulle altså være Rumsfelds afsked. Følg med på CNN.
Da præsidenten for nogle få dage siden gjorde det klart, at Don Rumsfeld har gjort et "fantastisk" arbejde, sagde Bush, at det samme gælder for Vicepræsident Dick Cheney. Men han bliver såmænd nok...
18.59: Jeg forudsiger navnet James Baker vil blive nævnt af præsidenten under pressekonferencen.
19.04: Det er her, man fristes til historisk revisionisme, men USA's nye forsvarsminister er Robert Gates. Og ja, Wikipedia kender allerede mandens nye titel.
19.16: Bush sagde lige "Baker/Hamilton commission". I called it!
19.19: Bush gør det klart, at han ikke vil "constantly adjust tactics according to politics". Under valgkampen gjorde han det dog klart, at "we are constantly adjusting tactics so we can achieve our objectives and right now".
19.21: Cheney har Bush's fulde tillid og bliver ifølge præsidenten resten af Bush's præsidentperiode.
19.22: Denne skribent indser, at live-blogging faktisk er ganske sjovt. Men det må snart stoppe.
19.27: Dobbelt op. Han sagde Baker igen.
07:54 PMFuldskab&Racisme, konkurrencen fortsætter
For nogle uger siden stillede vi spørgsmålet "Hvilken amerikansk national politiker indrømmer først i den kommende tid enten et stof- eller et alkoholmisbrug?". Publius' dommerpanel (dvs. overtegnede) er endnu ikke blevet bekendt med en national politiker, der har fældet sig selv, men Florida State Representative Ralph Arza (R-FL) har meldt sig ind i flokken.
Historien er egentlig ganske god: Tilbage i april og maj i år beskyldte en af Arzas indirekte underordnede, Rudy Crew, repræsentanten for have omtalt ham i racistiske termer -- Arza havde kaldt Crew en "nigger". Crew klagede til Floridas Repræsentanternes Hus, men her blev klagen afvist, fordi Crew ikke selv havde hørt fornærmelsen personligt.
Snart blev det oktober, og den politiske situation var forværret markant for det republikanske parti. Og modgang kan få selv de bedste venner til at vende sig mod hinanden. Eller noget... I hvert fald valgte Arzas kollega i Floridas Hus, Gus Barreiro (R), at forny klagen den 20. oktober med henvisning til, at Arza havde indtalt en besked på Barreiros telefonsvarer, hvor han igen kaldte Crew en "nigger". Arza nægtede naturligvis dette, men det er her, historien tager sin komiske drejning.
Om natten den 23. oktober ringede Arza to gange til Barreiro og indtalte nye beskeder på telefonsvareren. Den første besked er indtalt i en rolig stemme: "Hey, bitch, you're nothing but a bitch. You're a bitch. You're nothing but a bitch. God Bless you, bitch." Den anden besked er mindre rolig, men indholdet er noget nær det samme: "Hey, bitch. You ain't nothing but a bitch. You ain't nothing but a bitch, brother, my nigger." Lyt til beskederne her. Senere samme aften lagde Arzas fætter en endnu mere aggresiv besked til Berreiro.
Nå, alt dette er jo bare noget lokal Florida-politik, og det er vel næppe interessant, når man bare forsøger at følge med i, hvad der sker i Washington? Jeg vil dog hævde, at denne sag -- ligesom mange andre af sin slags over de seneste 2-3 måneder -- er symptomatiske for det skift i momentum, som Republikanerne er faldet ind i. Det er ikke længere muligt i samme grad som tidligere at lukke historier, og når magtens arrogance (og dumhed) endda er så tydelig som i Arzas tilfælde, så er man ikke længere en god ambassadør for sit parti.
Slutningen på historien? Arza blev meldt til politiet af sin republikanske kollega (!), og Arza er faldet tilbage på det gode gamle, alkoholiske forvar:
"At times I have had difficulty controlling my emotions and anger. I have noticed that this problem is made worse on those occasions when I have been drinking. Saturday night was one of those occasions."
Men, kære læser, vær ikke bekymret, for den vrede mand har taget umiddelbar konsekvens og har nu søgt hjælp.
07:11 PM