Archive of April 2007

April 18

Partial birth abort forbuddet er lovligt

SCOTUSblog har detaljerne om Højesterets beslutning i dag om at stadfæste det føderale forbud mod “partial birth abortion.” Det er første gang at retten har godkendt et absolut forbud mod alle anvendelser af abortprocedure. Beslutningen skete med stemmerne 5 mod 4 og dommen blev skrevet af dommer Anthony M. Kennedy. Vi har tidligere skrevet om disse sager (ikke ret godt).

Efter Sandra Day O'Connors afgang blev Kennedy netop set som rettens nye “swing voter,” og det ser også ud til at være tilfældet her.

Jonah Gelbach fra PrawfsBlawg skriver om hvilken indflydelse dommen vil have på valget i 2008.

Sagen er Gonzales v. Carhart, 05–380. Dommen findes som PDF-fil. Dommer Kennedy skrev rettens afgørelse, som blev tilsluttet af retspræsident Roberts og dommerne Scalia, Thomas og Alito. Dommer Thomas skrev en tiltrædende udtalelse som blev støttet af dommer Scalia. Dommer Ginsburg skrev en dissens som blev tilsluttet af dommerne Stevens, Souter og Breyer.

Opdatering: Den første overskrift på dette indlæg var forkert. 

08:07 PM
April 16

Det politiske rygte og pædofili i New Hampshire

This American Life et et amerikansk radioprogram (og nu også TV-program), som måske bedst kan beskrives som et uhøjtideligt blik på dagligdagens liv i USA. Et af de seneste programmer var eksempelvis interviews med tilfældige gæster på en cafe i Chicago over 24 timer.

Det seneste afsnit af programmet bærer titlen "My Reputation" og der en promenent Demokrat fra New Hampshire, Raymond Buckley, som af en politisk modstander beskyldes for pædofile interesser. Udover at være enormt rørende giver det også en glimrende blik ind i meget af det arbejde, som finder sted under det nationale niveau -- noget som i hvert fald Publius meget sjældent har ressourcer til at koncentrere sig om. Og vi er ikke alene på denne front. Hør det, hør det, hør det... Og sæt så ellers iTunes til at abonnere på podcasten.
(Læg i øvrigt også mærke til, hvordan statens med 1,4 millioner indbyggere et par gange bliver betegnet som mindre end blot almindelig lille, og det gøres også klart, at statens alene henter sin betydning fra sit tidlige primærvalg. Det sætter vel Danmark og danske interesser lidt i perspektiv...)

08:53 PM
April 3

YouTube holder sit eget primærvalg

TechCrunch rapporterer, at YouTube planlægger at afholde sit eget præsidentielle primærvalg 1. og 2. januar næste år. Som det rigtig nok pointeres, kan dette blive en ganske stor begivenhed, da YouTube's brugerskare er ganske enorm -- faktisk er der flere YouTube-brugere end der er indbyggere i Mexico.

Det lyder som om, at dette kan være et glimrende marketingsstunt -- men også noget, som punditokratiet nok skal bide mærke i. Et gæt herfra? Det bliver en stor Obama-sejr...

05:23 PM