Archive of November 2007

November 26

Hvis du synes, at YouTube-debatterne var ligegyldige...

Billede 6.png... så glæd dig til, at præsidentkandidaterne skal debattere på Facebook (og ABC)

11:06 PM

Den største opbakning, du kan få

Winfrey, Obama og ObamaIowa Caucus er lige omkring hjørnet, og Barack Obama er gået gevaldigt frem i statens meningmålinger gennem de seneste uger. Faktisk så meget at han i nogle målinger står til at vinde den første rigtige direkte duel om vælgernes gunst over Hillary Clinton. Det er rigtigt gode nyheder for kandidaten, som ellers i de fleste andre stater er bagved Clinton med dobbelte procentpoint.

Nu har Obama kørt det tunge skyts i stilling til de sidste 5-6 ugers intense valgkamp Iowa, hvor en sejr kan ændre hele primærvalgkampens dynamik: Oprah Winfrey er begyndt at føre kampagne for Obama i staten, og spørgsmålet er nu, om hun kan hjælpe til at vedligeholde -- og måske endda udvide -- hans føring. Hvis ikke Oprah kan, må man erklære celibrity endorsements for helt ligegyldige! Oprahs rolle er desuden interessant, fordi meningsmålinger også viser, at Clintons støtte blandt Iowas kvinder er begyndt at falde, og det er sandsynligvis den tendens, som Obama-folkene ønsker at udbygge yderligere.

Oprah Winfrey har i øvrigt længe støttet Obamas kandidatur, men indtil nu har hun hovedsageligt vist sin opbakning ved at hjælpe med at indsamle penge.

05:40 PM
November 23

Nye opdagelser i stamcelleforskning

Stamcelleforskning er meget off-topic på disse sider, men vi skrev sidste sommer og Bush's første veto af en lov fra Kongressen, og det veto var specifikt møntet på forskning i embryonale stamceller.

Præsidenten tog afstand fra forskningsområdet af etiske hensyn og pointerede, at videnskaben måtte finde en anden måde at fremstille sine stamceller, som ikke tager udgangspunkt i en menneskelig embryo. Det var -- og er for så vidt stadig -- et enormt upopulært standpunkt i den amerikanske befolkning og hos Michael J. Fox. (Ja, du var begyndt at kede dig, men så spillede jeg lige kendis-kortet. Bang!)

Nu er det lykkedes dygtige forskere at få andre "almindelige" celler (fra kinden) til at opføre sig ligesom embryonale stamceller -- det vil sige til at dele sig, udvikle sig og modnes til enhver af kroppens 200 forskellige celletyper. Holder disse opdagelser faktisk i den virkelige virkelighed, er det et stort skridt mod bedre forskning. Og det er en sejr for præsident Bush, som i så fald har haft held til at blæse med mel i munden: Han har både kunnet stå på sine og højrefløjen principper, og han har undgået de pratiske og politiske konsekvenser af sit etiske standpunkt.

01:52 PM
November 14

$10 for at din kandidat kan føre valgkamp i ét sekund?

Der er gang i pengeindsamlingen hos de amerikanske primærvalgskandidater, og et par tiltag synes at være direkte inspireret af Ron Paul imponerende This November 5th-kampage, som indsamlede $4.300.000 på én dag (selvom kampagnen byggede op til den dag over flere uger).

Obama sendte forleden en mail ud til sine supportere (og mig), som stillede indsamlingsspøgsmålet på en lidt mere sær måde: Hvis vi kan indsamle $850.000, kan vi "reclaim a day". Tak, men nej tak. For det er fandme dyrt. Indirekte sender Obama altså en mail ud til sine støtter, som siger: Giv mig $10, så sparer jeg ét sekunds fundraising-arbejde. Hvor mange vælgere kan Obama overtale på et minut? Og er det så $600 værd. Næ.

10:51 PM
← Previous Page 2 of 2