Argumentet imod McCain

Rick Santorum har en kronik i Philadelphia Inquirer om John McCain som republikansk præsident. Et par uddrag:

He has opposed pro-growth tax cuts and supported limits on political speech. He has pushed amnesty when it came to illegal immigration and half-measures when it came to interrogating terrorists. He wants to close Guantanamo and allow the reimportation of prescription drugs into the United States. Not only does he part company with conservatives on these and other issues - climate change, drilling for oil in the Alaskan hinterland, federal funding of embryonic stem-cell research, international criminal courts, gun-show background checks - he invariably adopts the rhetoric of the left and stridently leads the opposition.

Many of us want a leader who believes in his core that this race is a fight for the soul of America, her Judeo-Christian tradition, her sovereignty, her courage to defeat not appease or surrender to her enemies, her belief in capitalism and limited government, and her commitment to equality of opportunity, not result. We want a leader who's not interested in moving the country in the same direction as Clinton and Obama, only slower.

Santorum udtrykker forholdsvis godt hvorfor mange republikanere ikke er helt trygge ved McCain.

Argumentet imod Obama

Kevin Henry fra The Onion har skrevet en velfunderet artikel imod Barack Obama som præsident. Han påpeger at menneskeheden var i fare for at uddø i 1998 under en sort præsident, Morgan Freeman, og at en anden sort præsident, David Palmer, tillod fire atombomber at blive smuglet ind i USA af terrorister.

Asteroids and nuclear bombs—that's what this nation can expect from an Obama White House.

Det er faktisk bemærkelsesværdigt hvor svage præsidenterne i 24 er. For eksempel beskrives det i første sæson at en hemmelig militæroperation i Bosnien blev godkendt og styret af et udvalg i Senatet.

Berlingske kan ikke engelsk

I forbindelse med en artikel om Tonkinbugt-resolutionen fra 1964 bringer Berlingske Tidende en dansk oversættelse af resolutionen forfattet af Lars Rosenkvist. Den indeholder en fejl og er en god lejlighed til at lære lidt om hvordan føderale love kan vedtages. Berlingske skriver:

Sektion 3. Denne resolution udløber, når præsidenten afgør, at fred og sikkerhed i området er rimeligt sikret i medfør af internationale forholdsregler truffet af De Forenede Nationer eller på anden vis, idet den dog kan afsluttes tidligere ved en således udformet resolution i Kongressen.

Jeg har sat de sidste par ord i fed fordi de lyder lidt mærkelige. De faktiske ord er:

Sec. 3. This resolution shall expire when the President shall determine that the peace and security of the area is reasonably assured by international conditions created by action of the United Nations or otherwise, except that it may be terminated earlier by concurrent resolution of the Congress.

Hvad er en “concurrent resolution”? Det kan bedst oversættes som “samtidig resolution” eller “samstemmende resolution”. Senatet og Repræsentanternes Hus kan hver især vedtage resolutioner der normalt ikke er bindende. Disse resolutioner udtrykker normalt Kongressens holdning om et bestemt emne. For eksempel vedtog Senatet for nyligt en resolution der lykønsker Boston Red Sox efter World Series i baseball sidste år. Denne resolution havde navnet “S. Res. 359” fordi det var en resolution vedtaget af Senatet alene. En resolution vedtaget af Repræsentanternes Hus begynder med “H. Res.” En concurrent resolution er en resolution der er vedtaget af begge Kongressens kamre i identisk form; se for eksempel H. Con. Res. 127, en concurrent resolution der begyndte i Repræsentanthuset.

En concurrent resolution er normalt ikke bindende, men Tonkinbugt-resolutionen bemyndiger altså Kongressen til at ophæve dens bestemmelser med sådan en resolution. Hvad med selve Tonkinbugt-resolutionen? Den er en joint resolution med betegnelsen “H. J. Res. 1145”. En joint resolution er en egentlig lovvedtagelse og kræver præsidentens underskrift i henhold til Artikel 1 i USA's forfatning (“Every Order, Resolution, or Vote ... shall be presented to the President of the United States ... according to the Rules and Limitations prescribed in the Case of a Bill”). Berlingske Tidende bruger da også et billede af resolutionen der bærer Lyndon Johnsons underskrift.

Kampen om de uafhængige stemmer

Tidligere har Obama-tilhængere håbet på, at det gik dårligt for McCain -- så de to kandidater ikke kæmpede direkte om de uafhængige vælgeres gunst i åbne primærvalg. Ganske givet er McCain sejr blandt republikanerne med til at løse nogle af de vægelsindede vælgere til at hoppe over til demokraterne (hvor størstedelen stemmer på Obama), men Huckabees sejre i nat kan muligvis skabe midlertidig tvivl om det endelige udfald, så Obama kan endnu ikke vide sig helt sikker... (Selvom undertegnede lige har solgt sine Clinton-aktier i Politikens Nyhedsspil. De bliver snart værdiløse.)

Puerto Rico er vigtigere end New York og Californien

Guan har tidligere rapporteret omkring Barack Obamas sejre på både Amerikansk Samoa og Virgian Islands, men vigtigheden af de sejre er vand ved siden af en eventuel sejr i Pueto Rico i starten af juni. I modsætning til alle andre stater (og protektorater?) går alle puertoricanske delegerede i øens demokratiske primærvalg nemlig til valgets vinder. Og hvor Clinton vandt en sejr på 42 delegerede i Californien og 40 i staten New York, tildeles der 63 delegerede til vinderen og 0 til taberen i Puerto Rico. Det kan principielt afgøre hele balladen.