Resume af Boumediene-dommen

Jeg har endnu kun læst “Syllabus” i den 134-sider lange dom, et sammendrag skrevet af rettens jurister. Men det er en stor nyhed.

De Forenede Staters Højesteret har i dag afsagt dom i sagen Boumediene v. Bush (06–1195) med stemmerne 5 mod 4. Sagen handler om hvorvidt Military Commissions Act (MCA), en lov der blev vedtaget efter Hamdan-dommen, forhindrer fangerne i Guantanamo i at få deres fangenskab prøvet ved de føderale domstole gennem habeas corpus. Retten finder at MCA godt nok forhindrer fangerne i at benytte habeas corpus, men at loven er i strid med forfatningen.

Dommen lægger vægt på at habeas corpus er en af de ganske få frihedsrettigheder der beskyttes i den oprindelige forfatning (før Bill of Rights) og at retten til habeas corpus kun kan suspenderes under ganske særlige omstændigheder. I stedet for at suspendere habeas corpus, har Kongressen blot fastslået at Guantanamo-fangerne slet ikke har ret til habeas corpus.

Boumediene har prøvet at sammenligne habeas corpus i Guantanamo med den historiske ret til habeas corpus der eksisterede i visse engelske kolonier og i Indien, samt i de britisk styrede områder Skotland og Hannover, men Retten er ikke overbevist af de historiske argumenter.

Ikke desto mindre finder Retten at forfatningens suspensionsklausul, og dermed retten til habeas corpus, gælder i Guantanamo. Retten anerkender at Cuba i juridisk forstand har beholdt suveræniteten over Guantanamo-bugten, men forkaster de Forenede Staters argument om at juridisk suverænitet afgører spørgsmålet om habeas corpus.

Retten har tidligere begrænset den amerikanske forfatnings oversøiske virkning, for eksempel i Hawaii og Filippinerne (i de såkaldte Ø-sager), samt for fremmede soldater holdt som krigsfanger i et tysk fængsel (Eisentrager), men det er altid sket på grund af praktiske hensyn. Dommen lægger vægt på at objektive faktorer og praktiske hensyn er afgørende for forfatningens oversøiske virkning, ikke formalisme. Hvis det faktum at den amerikanske regering i 1903 afsværgede suveræniteten over Guantanamo betyder at forfatningen er suspenderet der, ville det true magtadskillelsen fordi den udøvende magt uden videre kan beslutte at forfatningen ikke gælder i et givent område.

På baggrund af principperne i Eisentrager og senere sager, og især forskellene mellem den historiske sammenhæng i efterkrigstidens Tyskland og de nuværende forhold i Guantanamo, fastslår Retten at Guantanamo-fagerne nyder en rettighed til habeas corpus, og at denne rettighed kun kan suspenderes i overensstemmelse med forfatningen.

Retten finder at den proces der er fastlagt i MCA ikke udgør et tilstrækkeligt alternativ til traditionel habeas corpus, bl.a. fordi fangerne ikke har mulighed for at anfægte præsidentens ret til at holde dem fanget på ubestemt tid, ikke kan anfægte tribunalernes faktuelle konklusioner, og ikke kan bede om at blive løsladt. Da der heller ikke er praktiske grunde til at nægte habeas corpus, konkluderer Retten at MCA udgør en forfatningsstridig suspension af habeas corpus.

Dommen er skrevet af Kennedy og tilsluttes af Stevens, Souter, Ginsburg og Breyer.

Mere læsning:

08:47 PM