Berlingske kan ikke engelsk
I forbindelse med en artikel om Tonkinbugt-resolutionen fra 1964 bringer Berlingske Tidende en dansk oversættelse af resolutionen forfattet af Lars Rosenkvist. Den indeholder en fejl og er en god lejlighed til at lære lidt om hvordan føderale love kan vedtages. Berlingske skriver:
Sektion 3. Denne resolution udløber, når præsidenten afgør, at fred og sikkerhed i området er rimeligt sikret i medfør af internationale forholdsregler truffet af De Forenede Nationer eller på anden vis, idet den dog kan afsluttes tidligere ved en således udformet resolution i Kongressen.
Jeg har sat de sidste par ord i fed fordi de lyder lidt mærkelige. De faktiske ord er:
Sec. 3. This resolution shall expire when the President shall determine that the peace and security of the area is reasonably assured by international conditions created by action of the United Nations or otherwise, except that it may be terminated earlier by concurrent resolution of the Congress.
Hvad er en “concurrent resolution”? Det kan bedst oversættes som “samtidig resolution” eller “samstemmende resolution”. Senatet og Repræsentanternes Hus kan hver især vedtage resolutioner der normalt ikke er bindende. Disse resolutioner udtrykker normalt Kongressens holdning om et bestemt emne. For eksempel vedtog Senatet for nyligt en resolution der lykønsker Boston Red Sox efter World Series i baseball sidste år. Denne resolution havde navnet “S. Res. 359” fordi det var en resolution vedtaget af Senatet alene. En resolution vedtaget af Repræsentanternes Hus begynder med “H. Res.” En concurrent resolution er en resolution der er vedtaget af begge Kongressens kamre i identisk form; se for eksempel H. Con. Res. 127, en concurrent resolution der begyndte i Repræsentanthuset.
En concurrent resolution er normalt ikke bindende, men Tonkinbugt-resolutionen bemyndiger altså Kongressen til at ophæve dens bestemmelser med sådan en resolution. Hvad med selve Tonkinbugt-resolutionen? Den er en joint resolution med betegnelsen “H. J. Res. 1145”. En joint resolution er en egentlig lovvedtagelse og kræver præsidentens underskrift i henhold til Artikel 1 i USA’s forfatning (“Every Order, Resolution, or Vote … shall be presented to the President of the United States … according to the Rules and Limitations prescribed in the Case of a Bill”). Berlingske Tidende bruger da også et billede af resolutionen der bærer Lyndon Johnsons underskrift.
