november 30th, 2006 at 10:02 pm
af Guan Yang (Jura, Politik)
TPMmuckraker skriver om at række advokatfirmaer i Washington forudser et stigende antal undersøgelser fra den demokratisk kontrollerede kongres, og promoverer deres ekspertise i at repræsentere virksomheder der er mål for kongresundersøgelser. (Tak til David Lat, vores alles yndlings tidligere forbundsanklager.) Citat:
In a recent memo to its clients, the white-shoe law firm of Covington and Burling warned of the increased investigative activity soon to come from the Dem-controlled Hill — and touted its credentials for representing corporations and individuals who may find themselves under scrutiny…
Are you an executive at a telecom involved in the NSA’s wiretapping program? Did your company get a sweet no-bid contract in Iraq? Well, Covington’s soon-to-be booming “congressional investigations practice” boasts such luminaries as Lanny Breuer, who was President Clinton’s Special Counsel during impeachment proceedings, and Robert Kelner, who has represented the RNC in the New Hampshire phone jamming case.
Vi går en spændende tid i møde! “Congressional investigations practice” — hehe.
november 20th, 2006 at 11:45 am
af Steffen Tiedemann Christensen (Danmark, Politik)
Bill Clinton talte i midten af sidst uge ved The Shorenstein Centers 20-årsjubilæum, og han opstillede i sin tale Danmark som den model, amerikanerne skal følge i sin energipolitik. Jonathan Alter diskuterer i Newsweek andet indhold i talen, men han citerer den tidligere præsident for at have sagt: “Denmark’s had a 50 percent increase in its economy with a zero percent increase in energy consumption”. Denne statistik stod ikke alene, for Clinton fortalte også forsamlingen om Danmarks mange vindmøller.
Min research staff har desværre endnu ikke fundet en transkription af talen.
Den 3. januar 2007 indtræder den 110. Kongres, og med mindre noget går meget galt vil demokraterne komme til at få flertal i begge kamre. Mange af de nye demokratiske senatorer og repræsentanter forholdsvis konservative og vil ikke nødvendigvis lægge en meget anderledes profil end den der hidtil har været gældende. Det kan derfor blive svært at få deres mærkesager gennemført. Kommer demokraternes kontrol over Kongressen så virkelig til at betyde noget for de love der rent faktisk bliver vedtaget?
Ikke nødvendigvis ret meget, for der er jo stadig en republikansk præsident som kan nedlægge veto. Men enhver der har læst Master of the Senate ville kunne svare på spørgsmålet i søvne: The gavels!
Det parti der har flertallet i et af kongressens kamre kan konstituere kammeret ved at vedtage en såkaldt organizing resolution, en beslutning om at konstituere sig med en bestemt forretningsorden og sammensætte udvalgene. (Robert Caro bemærker den tekniske detalje at Senatets mange mærkelige regler ikke gælder før det har konstitueret sig efter hvert valg, noget som de liberale i Senatet prøvede at udnytte for at vedtage en borgerretslov. Planerne blev naturligvis forpurret af Lyndon Johnson.)
Det parti der styrer udvalgsformændenes hamre, the gavels, har meget stor indflydelse over hvilke lovforslag der bliver behandlet, hvilke undersøgelser der sættes i værk, hvilke vidner der indkaldes for udvalgene og hvilke lovforslag der får lov til at komme til afstemning. Hvis de rigtige udvalgsformænd er på plads, vil der hermed være muligt at skubbe en politisk linje som ikke nødvendigvis afspejler de nyvalgte medlemmers holdninger.
I Senatet har udvalgsformændene meget store beføjelser. De bestemmer udvalgets dagsorden, udpeger formænd for underudvalg og kan som regel stoppe behandlingen af et lovforslag eller en nominering. De har stor indflydelse på de lovforslag der kommer på Senatets kalender, som er listen over forslag der kan behandles af det fulde Senat. Når et forslag endelig er kommet på kalenderen, kan majoritetspartiet, og især dettes leder, bestemme hvilke lovforslag der bliver “kaldt af kalenderen,” dvs. behandlet af Senatet.
I Repræsentanternes Hus har udvalgene også stor magt, men det vigtigste udvalg er her Regeludvalget — the Committee on Rules. Der findes et udvalg i Senatet med samme navn, men som stort set ikke har beføjelser; Senatets regeludvalg har bl.a. til opgave at fordele kontorlokaler i Senatets bygninger. Husets Regeludvalg har til gengæld beføjelse til at bestemme den forretningsorden der gælder for hvert enkelt lovforslag når det bliver behandlet i salen. I Senatet er det ikke tilsvarende kutyme at vedtage særlige forretningsordner for bestemte lovforslag fordi man her har en tradition for ubegrænset debat, i dag dog begrænset af de såkaldte unanimous consent agreements, der dog kræver enstemnighed.
Regeludvalget kan således bestemme hvilke og hvor mange ændringsforslag der må stilles til lovforslaget. De bestemmer den debattid der tildeles lovforslaget og hvert enkelt ændringsforslag. Hvis udvalget gerne vil have et forslag igennem, kan det vælge helt at sløjfe debatten.
På grund af disse vidtrækkende beføjelser, er Regeludvalget normalt tæt styret af Formanden for Repræsentanternes Hus. I øjeblikket sidder der ni republikanere og fire demokrater på udvalget. Den nuværende republikanske formand, David Dreier (CA-26), har siddet i Huset siden 1981 og er forholdsvis konservativ med en ACU-rating på 84, mens det ledende demokratiske medlem og den kommende formand, Louise Slaughter (NY-28), har en ACU-rating på 4. Demokraterne vil derfor have god mulighed for at fremme en liberal dagsorden på trods af sammensætningen af de nye medlemmer.
Billedet viser Senatets elfenbenshammer (uden håndtag!), en gave fra den indiske regering, som er brugt siden 1954 efter Vicepræsident Richard Nixon ødelagde den gamle hammer under en hed debat. Den gamle hammer opbevares i dag i en æske på formandens bord. Det fortælles at denne hammer blev brugt af Vicepræsident John Adams da han kaldte det første Senat til orden i New York den 4. marts 1789.
november 12th, 2006 at 11:30 am
af Steffen Tiedemann Christensen (Politik)
Se det er spørgsmålet for både Demokraterne og Republikanerne efter valgresultatetet i tirsdags. Skal Demokraterne blive ved med at bygge på deres brede 50-statsstrategi eller skal de bare holde fast i det vundne? Og skal Republikanerne bare vinde det tabte tilbage, eller skal man forsøge at få nye befolkningsgrupper i tale?
november 11th, 2006 at 11:36 pm
af Steffen Tiedemann Christensen (Politik)
Forsvarsminister Donald Rumsfelds overraskende afskedelse fra Pentagon har fået en enorm dækning, både i amerikanske medier og i danske. Og Rummy er naturligvis med sit farvel også blevet gjort til genstand for satire. The Daily Show og The Colbert Report blev dog for en sjælden gangs skyld — efter min mening — overgået af denne ømme hyldest fra Al Franken hos venstreorienterede Air America Radio:
november 8th, 2006 at 9:27 pm
af Steffen Tiedemann Christensen (Politik)
“Har hun mon opgivet sine præsidentielle ambitioner”, tænker den amerikansk-politiske junkie, men nej, det er blot TV2, der vil fortælle os, at Rodham Clinton har sikret sig genvalg. Skulle jeg have valgt en forsidetitel, havde jeg måske foretrukket noget i retning af “Magtskifte i Washington”.
november 8th, 2006 at 7:54 pm
af Steffen Tiedemann Christensen (Politik)
Forleden gjorde forsvarsministeren et fantastisk job, nu er han færdig som minister. Det er i hvert fald hvad ABC News kan rapportere. Præsident Bush’s folk har lige siden Republikanernes valgnederlag stod klart i går aftes omtalt en pressekonference, som finder sted om fem minutter. Her vil præsidenten ikke bare kommentere valget, men også komme med en “stor annoncering”. Denne annoncering skulle altså være Rumsfelds afsked. Følg med på CNN.
Da præsidenten for nogle få dage siden gjorde det klart, at Don Rumsfeld har gjort et “fantastisk” arbejde, sagde Bush, at det samme gælder for Vicepræsident Dick Cheney. Men han bliver såmænd nok…
18.59: Jeg forudsiger navnet James Baker vil blive nævnt af præsidenten under pressekonferencen.
19.04: Det er her, man fristes til historisk revisionisme, men USA’s nye forsvarsminister er Robert Gates. Og ja, Wikipedia kender allerede mandens nye titel.
19.16: Bush sagde lige “Baker/Hamilton commission”. I called it!
Historien er egentlig ganske god: Tilbage i april og maj i år beskyldte en af Arzas indirekte underordnede, Rudy Crew, repræsentanten for have omtalt ham i racistiske termer — Arza havde kaldt Crew en “nigger”. Crew klagede til Floridas Repræsentanternes Hus, men her blev klagen afvist, fordi Crew ikke selv havde hørt fornærmelsen personligt.
Snart blev det oktober, og den politiske situation var forværret markant for det republikanske parti. Og modgang kan få selv de bedste venner til at vende sig mod hinanden. Eller noget… I hvert fald valgte Arzas kollega i Floridas Hus, Gus Barreiro (R), at forny klagen den 20. oktober med henvisning til, at Arza havde indtalt en besked på Barreiros telefonsvarer, hvor han igen kaldte Crew en “nigger”. Arza nægtede naturligvis dette, men det er her, historien tager sin komiske drejning.
Om natten den 23. oktober ringede Arza to gange til Barreiro og indtalte nye beskeder på telefonsvareren. Den første besked er indtalt i en rolig stemme: “Hey, bitch, you’re nothing but a bitch. You’re a bitch. You’re nothing but a bitch. God Bless you, bitch.” Den anden besked er mindre rolig, men indholdet er noget nær det samme: “Hey, bitch. You ain’t nothing but a bitch. You ain’t nothing but a bitch, brother, my nigger.” Lyt til beskederne her. Senere samme aften lagde Arzas fætter en endnu mere aggresiv besked til Berreiro.
Nå, alt dette er jo bare noget lokal Florida-politik, og det er vel næppe interessant, når man bare forsøger at følge med i, hvad der sker i Washington? Jeg vil dog hævde, at denne sag — ligesom mange andre af sin slags over de seneste 2-3 måneder — er symptomatiske for det skift i momentum, som Republikanerne er faldet ind i. Det er ikke længere muligt i samme grad som tidligere at lukke historier, og når magtens arrogance (og dumhed) endda er så tydelig som i Arzas tilfælde, så er man ikke længere en god ambassadør for sit parti.
Slutningen på historien? Arza blev meldt til politiet af sin republikanske kollega (!), og Arza er faldet tilbage på det gode gamle, alkoholiske forvar:
“At times I have had difficulty controlling my emotions and anger. I have noticed that this problem is made worse on those occasions when I have been drinking. Saturday night was one of those occasions.”
Men, kære læser, vær ikke bekymret, for den vrede mand har taget umiddelbar konsekvens og har nu søgt hjælp.