Jeg har gået med tankerne om at skrive to forskellige artikler til Publius i dag: “Det kan alt sammen være ovre i morgen” og “Snakker vi om form eller substans?”, men det lader ikke til, at det bliver til noget.
Til gengæld bør enhver klikke videre til dette primæroverblik fra New York Times, som klart og tydeligt viser, hvorfor Obama er godt på vej til at blive nomineret.
Jeg var til et møde på den danske ambassade i Washington i dag. Ambassaden ligger lige overfor Hillary Clintons hus i byen, så der var naturligvis presseopbud.
Jeg spurgte dem om der ville ske noget særligt i dag; jeg havde jo hørt om gidselepisoden. Men nej, de ventede såmænd bare på at Hillary skulle komme ud af sit hus. Kameramanden havde ventet i næsten 2 timer.
Jeg vil lige gøre lidt ekstra reklame for Guans post med live-blogging fra den republikanske debat tidligere på dagen. Jeg har prøvet at overbevise Guan om, at han ikke kender sit danske publikum, når han live-blogger mellem 2 og 4 om natten, men resultatet taler for sig selv. Og det er fantastisk. Især fordi forfatteren gør brug af et meget subjektivt scoresystem, hvor point tildeles, fordi man kan lide McCain, ikke synes om Giuliani, er økonomistuderende eller fordi noget er sjovt eller kedeligt.
Gøres scoren op, ser det ud til, at Huckabee vandt i Guans bog.
Så er jeg klar igen med indhold til Publius. I morgen, onsdag den 28. november kl 20 (østkysttid), vil jeg blogge den republikanske debat. Live fra storskærmen på John F. Kennedy School of Government på Harvard.
I tråd med det lange explainer-indlæg fra i går, er det værd at høre eller læse The New Yorker altid fremrangende Comment i denne uge, hvor Hendrik Hertzberg kigger nærmere på, hvem Mike Huckabee er som kandidat. Konklusioner er nogenlunde, at Huckabee er konservativ og religiøs, men en moderat og charmerende måde, som står i kontrast til andre kandidater i det republikanske felt.
Kalenderen for primærvalgsprocessen ser endeligt ud til at være klar, og derfor kan vi på Publius præsentere en ganske kort faktaboks, der præsentere status på kapløbet i de stater, der stemmer i løbet af januar måned.
3. januar: Iowa caucuses
Iowa og New Hampshire er traditionelt de to vigtige første konkurrencer for kandidaterne, og selvom der har været meget tvivl om placeringen af de forskellige staters valg, er det også endt sådan i år. Udfordringen ser en smule forskellig ud for de to partier: Alle de vigtige demokratiske kandidater kæmper seriøst i Iowa, og derfor vil statens causes få stor betydning for mediedækningen både før og efter valget i starten af januar. I øjeblikket ser det enormt lige ud i staten. Hvor Hillary Clinton fører stort på tværs af USA, synes Barack Obama at være kommet op på siden af Clinton i Iowa. En nylig meningsmåling gav endda Obama 30 % af vælgerne, mens Clinton fik 26 % og Edwards 22 %. Afhængigt af hvilke målinger, man skeler til, er antallet af tvivlere dog meget højt — helt op til omkring halvdelen af vælgerne har endnu ikke besluttet sig endeligt. Derfor kan meget nå at ændre sig.
Mens alle demokraterne fører kampagne i Iowa, er det på den republikanske side er lidt mere tyndt i indsatsen, og hverken Rudy Guiliani, John McCain eller Fred Thompson satser stort i staten. Mitt Romney har indtil for nyligt haft en komfortabel føring i Iowa, men meget tyder på, at Mike Huckabee meget overraskende er begyndt at hente ind på Romney. En anden meningsmåling end den forrige (tror jeg?) giver Romney 28 % mod Huckabees 24 %. Thompson og Giuliani ligger tre og fire med 15 % og 13 % henholdsvist.
Efter dette talrytteri skal det siges, at meningsmålinger i Iowa næsten ingenting siger om det endelige resultat. På dette tidspunkt handler det mere om, hvad der skal tales om i medierne og skrives på blogs. (På dette tidspunkt for fire år siden førte Howard Dean og Dick Gephardt vist i demokratiske målinger i Iowa.) Dynamikken i caucuses har stor indflydelse på det endeligt udfald, og det er for tidlig at gætte.
5. januar: Wyoming caucuses for republikanerne
Fascinerende, men relativt ligegyldigt. I hvert fald har Wyoming ikke fået meget opmærksomhed fra hverken kandidater eller fra medier.
8. january: New Hampshires primærvalg
Hvor Iowa er først, er New Hampshire måske det mest interessant valg, og det er helt sikkert at resultatet i staten vil komme til at bestemme tonen for resten af januar. Det er for det først efter NH kandidater vil begynde at falde fra feltet, og det er efter Iowa og New Hampshire enkelte kandidater vil begynde at have overrasket positivt eller negativt. Klarer Huckabee sig eksempelvis ud som nummer 2 i Iowa og omkring nummer 3 i NH, kan det give momentum. Omvendt kan Romney påbegynde en bølge med to tidlige sejre og ride videre på den bølge gennem hele januar.
Hos republikanerne er interessen for New Hampshire end for Iowa. Her er hele feltet repræsenteret, selvom Rudy Guiliani nok hovedsageligt fokuserer på staterne, som stemmer 5. februar på den første supertirsdag. Det har han måske også god grund til, fordi selvom han fører stort i målinger, som dækker hele USA, står han kun til en tredjeplads (16 %) i NH ifølge de seneste målinger (PDF). Romney fører med 33 % af stemmerne, McCain er nummer to med 18 %. Ron Paul, Mike Huckabee og Fred Thompsom ligger bagefter med mellem fire og otte procent af stemmerne henholdsvist.
På den demokratiske side (PDF) har Clinton vedvarende udvides sit forspring i løbet af året, men hun er gået tilbage fra 43 % til 36 % siden september. Obama er fjorten procentpoint bagefter (22 %) og har derfor virkeligt behov for et overbevisende resultat i Iowa. Det samme gælder for Edwards (13 %) og Richardson (12 %).
Resten af kalenderen ser sådan ud:
Der er naturligvis tidlige meningsmålinger i disse stater, men det er tvivlsomt hvor meget udsigelsekraft, de har. En vigtig note er dog, at det i øjeblikket er tvivlsomt, om resultatet af Floridas demokratiske primærvalg vil blive talt med i nomineringen af den demokratiske præsidentkandidat, da partiets centrale ledelse har søgt at straffe Florida for at lægge datoen for primærvalget allerede i januar. Omvendt er Florida en vigtig stat af vinde til næste november, så det er ikke usandsynligt, at man vil ændre denne beslutning for at tækkes statens vælgere.
De vigtigste spørgsmål hos republikanerne kan lige nu summeres op til: Kan Romney skabe en solid bølge som kan bære ham frem til nomineringen ved at vinde i Iowa og New Hampshire, eller er Romneys skæbne fastlagt af dårlige nationale målinger? Kan Huckabee udbygge sit nuværende momentum fra Iowa til øvrige tidlige stater ved at mobilisere det religiøse højre? Kan Giuliani vedligeholde sin store nationale føring, selvom han ser ud til at tabe seks primærvalg/caucuses inden 5. februar?
Spørgsmålene er anderledes på den demokratiske side. For 2-3 uger siden var Clinton forrest alle steder, og kommentarer var begyndt at kalde valget for afgjort og kedeligt. Så viste Clinton få svaghedstegn i en enkelt debat, hvorefter alting igen lå åbent. Lige nu er tendensen, at især Obama ganske stille er begyndt at æde ind på Clinton, så hovedspørgsmålet vedrører altså disse to kandidaters interne kamp. Nogle kommentatorer har spåes, at kampen hos demokraterne vil ende som en kapløb mellem netop de to, hvor en række af de øvrige kandidater i felter støtter op omkring Obama — muligvis med undtagelse af Richardson. Om det bliver tilfældes, vil tiden vise.
… så glæd dig til, at præsidentkandidaterne skal debattere på Facebook (og ABC)
Iowa Caucus er lige omkring hjørnet, og Barack Obama er gået gevaldigt frem i statens meningmålinger gennem de seneste uger. Faktisk så meget at han i nogle målinger står til at vinde den første rigtige direkte duel om vælgernes gunst over Hillary Clinton. Det er rigtigt gode nyheder for kandidaten, som ellers i de fleste andre stater er bagved Clinton med dobbelte procentpoint.
Nu har Obama kørt det tunge skyts i stilling til de sidste 5-6 ugers intense valgkamp Iowa, hvor en sejr kan ændre hele primærvalgkampens dynamik: Oprah Winfrey er begyndt at føre kampagne for Obama i staten, og spørgsmålet er nu, om hun kan hjælpe til at vedligeholde — og måske endda udvide — hans føring. Hvis ikke Oprah kan, må man erklære celibrity endorsements for helt ligegyldige! Oprahs rolle er desuden interessant, fordi meningsmålinger også viser, at Clintons støtte blandt Iowas kvinder er begyndt at falde, og det er sandsynligvis den tendens, som Obama-folkene ønsker at udbygge yderligere.
Oprah Winfrey har i øvrigt længe støttet Obamas kandidatur, men indtil nu har hun hovedsageligt vist sin opbakning ved at hjælpe med at indsamle penge.
Stamcelleforskning er meget off-topic på disse sider, men vi skrev sidste sommer og Bush’s første veto af en lov fra Kongressen, og det veto var specifikt møntet på forskning i embryonale stamceller.
Præsidenten tog afstand fra forskningsområdet af etiske hensyn og pointerede, at videnskaben måtte finde en anden måde at fremstille sine stamceller, som ikke tager udgangspunkt i en menneskelig embryo. Det var — og er for så vidt stadig — et enormt upopulært standpunkt i den amerikanske befolkning og hos Michael J. Fox. (Ja, du var begyndt at kede dig, men så spillede jeg lige kendis-kortet. Bang!)
Nu er det lykkedes dygtige forskere at få andre “almindelige” celler (fra kinden) til at opføre sig ligesom embryonale stamceller — det vil sige til at dele sig, udvikle sig og modnes til enhver af kroppens 200 forskellige celletyper. Holder disse opdagelser faktisk i den virkelige virkelighed, er det et stort skridt mod bedre forskning. Og det er en sejr for præsident Bush, som i så fald har haft held til at blæse med mel i munden: Han har både kunnet stå på sine og højrefløjen principper, og han har undgået de pratiske og politiske konsekvenser af sit etiske standpunkt.
